Planlægningen til årets Balders løb er i fuld gang, og vi vil gerne have dig med!
Baldersløbet er et adventure løb med relativt få deltagere, så vi har mulighed for at have tryk på fede spejderaktiviteter i en fantasi ramme, hvor der kan leges med udklædning, skuespil og mysterier der skal løses.
Så tag alle dem du kender under armen og kom og vær med!
Så tænker du, at du vil være med til at lave årets fedeste løb, så kom og vær med den 4. oktober hvor løbet bliver afholdt. Der er informationsmøde for hjælpere d. 3. september kl. 18.30 - 20, der serveres kaffe og kage.
temaet på årets Baldersløb er wester og baggrundshistorien/deltagerindbydelsen lyder således:
Kære spejdere!
Vores lille grænseby har længe levet i skrøbelig fred med stammefolket fra dalen. Men nu er den store jernbane på vej – og sporet er planlagt lige igennem indianernes hellige land, midt i deres landsby.
Indianerne protesterer, men jernbaneselskabet vil ikke lytte, og har hyret en gruppe lovløse banditter for at sikre at arbejdet bliver gennemført. Men indianerne har med deres hellige totem brugt forfædrenes kræfter til at gøre modstand. Fejden vil ingen ende tage og vi i landsbyen frygter at det ender med forfærdelige konsekvenser.
Hjælp os med at få ro tilbage i dalen!
Mange håbefulde hilsner. - Sheriff Thompson